Pibe Mølle

Sjællands eneste funktionsdygtige stubmølle

Tilbage til forsiden

Om møllen

Pibe Vandmølle

Anlagt i 1500-tallet, Nuværende bygninger fra 1865, vandmøllen er ikke bevaret og mølledammen er tilgroet og bygningerne anvendes nu af golfklubben. Driften ophørte i 1921.

Pibe Vindmølle (Stubmølle)

Opført i 1779 (angivet som 1789 nogle steder) i ege- og fyrretømmer.
Restaureret i 1964, samt derefter i flere omgange.
Bygget som kornmølle med en melkværn.
Firkantet krop, beklædt med lodrette brædder. Dog er facaden på vindsiden udført som spånbeklædning.
Hatten er bådformet, beklædt med brædder på klink.
Vingerne har hækværk til sejl.
Den er oprindeligt opført med et vingefang på 36 alen (ca. 22 meter), som også er vingefanget på den nuværende mølle.
Driften ophørte i 1921.

Klik på billedet og se hent en .PDF tegning af møllen

Stubmøllen blev fredet i 1959, og virker herefter som museumsmølle.

Pibe Mølle er den eneste stubmølle på Sjælland, der står på sin oprindelige plads.
Pibe Mølle er funktionsdygtig, og ejes af Gribskov Kommune. (2003)

En stubmølle er en vindmølle af træ på en fod, så hele møllen kan drejes efter vindretningen. Stubben, som har givet denne type vindmølle navn, er et lodretstående stykke egetømmer, der bæres og støttes af møllefodens skråstivere.

Da møllen blev restaureret i 1964, blev den forsynet med et sæt vinger, som ikke var af samme type som dem, den oprindeligt havde haft. De var også noget kortere – ca. 20 meter – og forsynet med træflager (såkaldte splid).

Nationalmuseet overdrog i 1989 vindmøllen til Helsinge Kommune, som lod den restaurere med nye vinger i 1995, og lod den store stenbjælke udskifte i 1997. Restaureringen i 1995 kunne ses i programmet Udfordringen på TV2. Her var udfordringen, at restaureringen skulle gennemføres på blot tre dage, hvilket lykkedes. Vingerne fra udsendelsen er siden blevet udskiftet i 2010.

Som på alle vindmøller overføres vindenergien fra møllevingerne via aksler og tandhjul.

Møllen er forsynet med kludesejl, som skal rigges omtrent på samme måde som et sejlskib, samt suppleret med vindbrædder.

Etagerne i vindmøller betegnes som lofter. Pibe mølle har to lofter: det underste sækkeloft (kaldes også broloft) og det øverste kværnloft.

Adgangen til en stubmølle sker via svansen, som er et langt stykke tømmer, der stikker ud fra møllekroppen. Denne hale har to funktioner. Den virker som trappe til selve møllen, og den bruges, når møllen skal krøjes (drejes) Dette sker ved, at hele møllen drejes omkring stubben, ved hjælp af en manuelt betjent krøjevogn (et transportabelt spil), der fastholdes af pæle rundt om møllen.

Det kan i øvrigt oplyses, at der er et Møllelaug som holder øje med møllen. De kører med møllen ca. 8-9 gange hen over sommeren. Eventuelle yderligere spørgsmål kan rettes til 4879 5480.

I Danmark findes 11 stubmøller i landskabet og fem på museer.

Museumsmøller

Møller i landskabet